 |
 |
 |
|
|
|
|
|
- Udskriv siden
|
 |
|
Newsletter, 3. nr. Juli 2002:
- De Unge; Tvangsægteskab og kriminalitet
Ansvarsredaktør: Osman Farah
Redaktionen: Osman, Bogi, Kambiz
|
Leder: Integration i børnehaven
Af Marianne Ladefoged, diplom pæd.
Bogi Eliasen, BA, Scient. Pol
E.mail: bogi@dmeg.dk
Temaet for dette nyhedsbrev er ungdom og ungdomskriminalitet. Temaet er inspireret af mediernes konstante fokus på sammenhængen mellem unge af anden etnisk baggrund og kriminalitet. Vi ser det kriminalpræventive arbejde som en del af integrationsprocessen, hvorfor en målrettet koordineret indsats skal starte allerede i børnehaven. Her er det nemlig muligt både at nå forældre og børn, og man kan således sætte ind, før det er for sent.
Det danske folketing vedtog i 1998 en ændring til folkeskoleloven. Ændringen indebar, at alle børn, der ikke kan dansk sprog inden deres 4. år, skal have et sprogstimulerende tilbud. Dette er godt for de tosprogede børns muligheder, og giver en bedre skolestart. Langt de fleste forældre har taget imod det tilbud, der gives i daginstitutionerne. Så langt så godt.
I institutioner hvor der både er danske og etniske børn, er der dog en tendens til, at børnene grupper sig i nationaliteter. Det er forståeligt at man knytter sig til de større børn, der forstår en, når man er 3 år, og starter uden at kunne dansk. Men barnets sprog udvikles gennem legen, og den betydningsdannelse der sker her, er af største vigtighed for tilegnelse af sociale kompetencer. Sprog alene gør det ikke.
I mange institutioner, hvor der både er tosprogede og danske børn, laver man sproggrupper, hvor man adskiller barnet fra sin legegruppe. Her sker så en indlæring af de ord og begreber, som den voksne har vurderet barnet mangler. Dette sker gennem leg, bøger eller andet pædagogisk materiale. Men vores erfaring har været, at der i al for høj grad fokuseres på, at barnet skal lære sprog, frem for på, at ressourcerne bliver brugt til at skabe meningsfulde sammenhænge med jævnaldrene danske børn.
Det er nødvendigt at fokusere på den langsigtede sociale interaktion, idet det er vigtigt at få børnene integreret i børnegruppen, også når det er sprogtilegnelse, man ønsker at formidle. Man burde som pædagoger tage et opgør |
|
med selvforvaltningspædagogikken, og sammensætte børnegruppen med det formål, at give etniske og danske børn fælles oplevelser, som de kan bruge i legen. Dette vil medføre at kommunikationen bliver meningsfuld for barnet. Dermed udvikles barnet både sprogligt og socialt.
Således bør daginstitutionerne inddrages i det langsigtede kriminalpræventive arbejde i form af en mere dynamisk integrationsindsats allerede i børnehaven. For sprogbeherskelse, social integration og kriminalitet hænger sammen. En pædagogisk indsats overfor børnene er nødvendig, men ikke tilstrækkelig i sig selv.
Vi ser stigmatisering som et af hovedproblemerne i integrationsproblematikken. Stigmatiseringen kan være af andet modersmål, fremmedklingende navne, anden hudfarve, men ikke mindst også fordi forældrene føler sig stigmatiserede. Det er nødvendigt at bryde denne sociale arv, ved at inddrage forældrene parallelt, når der sættes ind for at integrere børnene. Konkret skal der fokuseres mere på at involvere forældrene, hvor en kontinuerlig dialog mellem forælder og institution er nødvendigt.
Som eksempel kan nævnes, at en del familier med problemer får henvist deres børn til en social friplads i daginstitutioner, men institutionerne har ingen midler til at følge op på problemet. Og netop det at følge op på problemet er nødvendigt. I børnehaven er forældrekontakt mulig, men det er ikke en opgave børnehaverne alene kan påtage sig, i hvert fald ikke med de nuværende ressourcer.
Vores opfattelse er, at daginstitutionen danner en god ramme for at hjælpe både børn og forældre ud af den negative, sociale arv. Men det kræver samarbejde på tværs af faggrænser, og åbenhed for praktiske løsninger, for barnets og samfundets skyld. Og forældrene skal også inddrages. Vi får ikke skabt ressourcestærke samfundsborgere uden at inddrage familien i processen. Men det er ikke nok kun at tage fat i børnehaven, det er nødvendigt med en langsigtet målrettet indsats, som følges op i folkeskolen.
|
| |
Er tvangsægteskaber udbredte? Har de rødder i indvandreres religion og kultur? Eller ser det bare sådan ud i medierne?
Af Kambiz K. Hormmozi Cand. Scient. Pol.
Email: kambiz@dmeg.dk
Tvangsægteskaber er et omdiskuteret emne i den offentlige debat – blandt andet på grund af et par iøjnefaldende danske og svenske eksempler på tvangsægteskaber med tragiske konsekvenser. Uanset hvor forfærdelige disse konkrete eksempler er, vinder man dog intet ved at tegne et generaliserende billede af ægteskabsmønstre og kultur. Tvangsægteskaber, arrangerede ægteskaber og fætter-kusine-ægteskaber er ikke det samme, og tvangsægteskaber kan ikke italersættes som en almen kulturel forskel mellem kristne og muslimer, og mellem europæere og arabere. Eksempler på tvangsægteskaber med forfærdende menneskelige konsekvenser kan nemt skabe og forstærke generelle fordomme. Derfor har vi behov for mere viden og oplysning om problemets omfang og først og fremmest for en mere nuanceret debat.
Begreber
Tvangsægteskab finder sted, når forældre eller andre voksne i familien på forhånd bestemmer, hvem deres unge pige eller dreng skal giftes med – typisk én med tilknytning til slægten eller nære bekendte. Der er tale om ufrivillig indgåelse af ægteskab med en partner; unge drenge og piger tvinges til noget, som de ikke ville have gjort, hvis familien ikke havde blandet sig. Det er en tydelig demonstration af magtanvendelse fra den unges forældre, som normalt støttes kollektivt af resten af familien og deres bekendte.
Man forveksler ofte tvangsægteskaber med arrangerede ægteskaber, som er fundamentalt anderledes. Et arrangeret ægteskab er i udgangspunktet frivilligt. Familien/forældrene til de unge arrangerer et møde, hvor drengen og pigen mødes under opsyn for at lære hinanden at kende. Hvis kemien mellem drengen og pigen (og mellem de to familier) er god, kan der skabes kontakt mellem de unge i en længere periode, uden opsyn fra familiens side. På kortere eller længere sigt kan de unge så vælge at indgå ægteskab - alt efter, hvilke økonomiske
|
|
omstændigheder, de befinder sig i. Det arrangerede ægteskab er udbredt i Mellemøsten og dele af Afrika.
Fætter-kusine-ægteskaber kan være frivillige, men kan også være baserede på tvang. Det ses imidlertid ofte, at denne form for ægteskab indgås med de unges fri vilje, og som en naturlig konsekvens af, at forældrenes sociale liv er bygget omkring familien i bred forstand. Det er kontakten med familiemedlemmer, der opfylder størsteparten af forældrenes sociale behov. Det er derfor også her, at jævnaldrene unge (fætre og kusiner) har kontakt med hinanden og her forelskelser kan opstå.
Tvangsægteskaber er socialt betingede
Lad os slå fast, at tvangsægteskaber ikke har noget med religion og kultur at gøre. Det er hverken et ritual eller en tradition, som praktiseres eller accepteres i de mellemøstlige og afrikanske lande, som danske flygtninge og indvandrere typisk kommer fra. Der står heller ikke noget, som taler for tvangsægteskaber i koranen eller i de hellige skrifter (hadis). Begrundelsen for denne ægteskabsform skal søges i den enkeltes familiebaggrund.
De familier, som praktiserer tvangsægteskaber, har den tro, at deres datters/søns liv er mest trygt indenfor slægten eller hos nært bekendte. Her er både den omgivende familie og de unge fortrolige med de sociale normer og betingelser, samt med den økonomiske situation. Det er trygt i forhold til en helt fremmed familie.
Herudover har familiens overhoveder den opfattelse, at kun de ved, hvad det er godt eller dårligt for de unge. Forældrene er jo selv gået i gennem det samme. Kærlighed og forelskelse er for dem noget, som kommer hen af vejen, og hvis der opstår konflikter mellem pigen og drengen, har familierne nemmere ved at løse dem – udfra kendskabet til hinandens baggrund og kodekser. |
| |
Forældrenes uddannelsesniveau er som regel meget lavt. Ofte har de slet ingen uddannelse og er meget overtroiske. De ser omverdenen som et lukket, utilgængeligt rum, som de hverken har forståelse for eller tillid til. I forhold til omverdenen er de utrygge og utilpassede, og mistilliden gælder til en vis grad også andre familier i deres nærmiljø. Derfor er de hemmelighedsfulde og diskrete; de frygter at skade familiens og bekendtes gode ry. Familien er den vigtigste institution, og man er stolt af den familiære tilværelse og omgangskreds. Det er godt at klare sig uden indblanding fra andre - herunder samfundets institutioner. For det handler om ære og skam.
Uacceptabel adfærd, også i muslimske lande. Tvangsægteskaber og fætter-kusine-ægteskaber er hverken udbredte eller velsete i de kulturer, som vi i Danmark er tilbøjelige til at tillægge denne form for ægteskab. Tværtimod er der i langt de fleste muslimske lande en negativ holdning til tvangsægteskaber – både af humanistiske grunde og på grund af de samfundsmæssige konsekvenser af forældrenes magtanvendelse.
At leve et liv uden gnist og begejstring samt uden indflydelse på det, der sker omkring én, er selvfølgelig ikke befordrende for et godt ægteskab. Prisen for den enkelte er et liv med angst og bekymring, da grundlaget for ægteskabet bygger på negativ magtanvendelse. De unge vil ikke skuffe deres forældre og er samtidig bange for en kollektiv straf fra deres familier. Det skaber psykiske problemer for de unge, også i muslimske lande.
I tilfælde af oprør risikerer de unge at blive udstødt eller udsat for fysisk vold. Hvis man tør springe ud af et sådant forhold, er flugt som regel den eneste oplevede udvej. Det er ofte pigerne i sådanne ægteskaber, der tør tage springet. Det skaber i de respektive lande samfundsmæssige problemer i form af fattigdom, prostitution, stofmisbrug osv. – og der er i landene en klar erkendelse af dette. I modsætning til tvangsægteskaber er der en positiv holdning til arrangerede ægteskaber. I
|
|
lande, hvor det kan være problematisk at møde andre unge af modsat køn, ses de arrangerede møder som en almindelig og velfungerende ”procedure” til at finde en ønsket partner.
Løsningen er viden
I vesteuropæiske lande er problemerne ved tvangsægteskaber endnu mere synlige end i muslimske lande. Dels fordi der opstår dybe konflikter mellem forældre, der er forankrede i traditioner, og unge, der er vokset op med det moderne samfunds muligheder. Og dels fordi konsekvenserne har en anden mediebevågenhed end i muslimske lande. Netop på grund af mediebevågenheden er det vigtigt at bevare omtanken og undgå de usaglige og fordomsskabende generaliseringer, der sætter lighedstegn mellem tvangsægteskaber og religion/etnisk oprindelse.
Der er behov for at få sat proportioner på problemet i form af en egentlig undersøgelse: Hvor udbredte er tvangsægteskaber blandt flygtninge/indvandrere i Danmark? Hvad er det for grupper af flygtninge/indvandrere, der stadig praktiserer denne tradition. Hvor skal der sættes ind?
Løsningen på problemet er selvfølgelig uddannelse og holdningsbearbejdning over for forældrene. Det er en langsommelig proces, og der gøres allerede en indsats på området. Men det er vigtigt, at der arbejdes med den målrettethed, som en undersøgelse af problemets udbredelse kan give: At vi får identificeret ”risikogruppen” frem for at arbejde udfra en antagelse om, at stort set alle muslimske indvandrere er tilhængere af tvangsægteskaber.
Den mest effektive form for holdnings-bearbejdning opnås ved integration på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed. Problemerne med tvangsægteskaber skal ses som et incitament og ikke en barriere for integration på arbejdsmarkedet. Medier, arbejdsgivere og kolleger kan bidrage ved at skaffe sig mere nuanceret viden om tvangsægteskaber, og om forskellen på muslimsk/etnisk kultur og sociale problemer. |
| |
Hjem uden forbillede
Af Hicham Chouceir, Fritidsvejleder, Næstfmd. for Århus Kommunes Integrationsråd, Freelance Konsulent DMEG Hicham@dmeg.dmeg
Vi hører om megen ballade og mange lovovertrædelser, som nogle unge flygtninge og indvandrere er involveret i. Vi møder dem på gaden og i bussen. Nogle af de unge klarer sig desværre ikke godt i skolen, de er røget ud på gaden, og det har givet og giver mange problemer. De er mobile over hele byen og har ingen respekt for andre mennesker. De stjæler og overfalder uskyldige mennesker. Men disse kriminelle handlinger begås kun af en lille gruppe unge, og det skyldes tit, at forældrene har alvorlig sociale problemer. Nogle har været i pædagogiske tilbud i forskellige projekter i mange år, uden at det har hjulpet meget. Hvad er da årsagen til kriminaliteten? Og hvordan løses problemet?
Årsagen til kriminaliteten
De unge kommer fra socialt belastede familier, og vokser op i et hjem uden forbillede. Forældrene kan ikke tale dansk og har typisk ikke haft tilknytning til arbejdsmarkedet siden de kom til Danmark for fem, 10 og 15 år siden. Forældrene er enten analfabeter eller har kort skolegang, og de har svært ved at klare sig i livet i det hele taget.
Forældrene mangler forståelse for dansk kultur og har svært ved at finde balancen mellem to kulturer. Forældrene har mistet kontrollen og føler sig magtesløse og kan ikke forstå generationsforskellen. Derfor opstår der dagligt konflikter mellem forældrenes autoritet og de unges identitet.
Familiemønstret er brudt, faderen slår, og moderen kan ikke finde ud af at opdrage sine børn. Far og mor er optaget af sig selv og deres egne problemer, og de har ikke tid til børnene.
De særlige problemer som disse unge har, er et resultat af en forfejlet indsats overfor de unge og deres forældre. Først og fremmest handler det om, at de unge er vokset op i isolation. De føler sig svigtet af deres forældre og af omgivelserne. De føler, at samfundet er uretfærdig over for dem, og de møder omgivelserne med skepsis. De unge lever hver dag i konflikt med hjemmet og samfundet. De keder sig og har ikke tilknytning til fritidstilbud eller til ungdoms-væresteder. De bliver afvist mange steder i byen; i store indkøbscentre og i de små forretninger. Nogle af dem har reageret med at begynde at ryge hash fra 10 - 12 års alderen, og med småkriminalitet for at finansiere ungdomslivet.
|
|
Hvordan løses problemet?
For at løse problemet er det meget vigtigt, at der graves ned til problemets rødder i hele familien, og at der satses på en forebyggende indsats, som skal køre parallelt med en behandlingsindsats.
Først og fremmest skal der lægges stor vægt på, at forældrene skal lære dansk, for at de bedre kan forstå det danske samfund og følge med i deres børns opvækst, skolegang og fritidsliv. Forældrene skal på kurser på daghøjskoler i personlig kompetenceudvikling. De skal lære, hvordan man opdrager børn i et demokratisk samfund. Vi skal støtte forældrene og give dem ansvaret tilbage. Det er jo deres børn og deres ansvar.
Vi skal styrke forældrenes faglige kvalifikationer og give dem arbejde, der passer til deres kompetencer. Lige muligheder på alle områder, specielt hvad angår uddannelse og arbejde. Dette vil reducere kriminaliteten blandt unge flygtninge og indvandrere.
Vi skal hjælpe de unge i gang med en uddannelse, med praktik og med fritidsjob. De store kommuner (København, Odense, Esbjerg, Ålborg og Århus) bør styrke den forebyggende indsats i højere grad. For eksempel gennem fritidsaktiviteter i forbindelse med forebyggelsen af kriminalitet.
Der skal etableres ungdomsværesteder i de unges lokalområder, for vi skal møde dem der, hvor de befinder sig. Vi skal styrke det opsøgende arbejde og starte en dialog med de unge. Når dialogen er etableret skal den følges op med en handlingsplan for den enkelte unge og hans familie. Handlingsplanen skal sikre, at den unges liv bliver et fælles anliggende for familien, eventuelle støttepersoner og den unge selv.
De store kommuner må ansætte flere uddannede og ressourcestærke personer fra de store etniske grupper som familiebehandlere og familieguider i de relevante kommunale afdelinger.
Politiet skal hårdt bekæmpe de lokale narkohandlere og kriminelle bagmænd, som sælger narkostoffer til de unge - og dermed fører dem til kriminalitet.
Vi skal huske, at det handle om samfundets fremtidig ressourcer.
Dansk MultiEtnisk Grouppe (DMEG)
Center for integration og forskning
KLØVERMARKSVEJ 4
8200 ÅRHUS N
Tlf.: 86787854
dmeg@dmeg.dk
www.dmeg.dk |
| |
DMEGs Arbejdsområder:
Arbejdsmarkedet;
Kulturforståelse og værdier;
Identitetsdannelse og –konflikt;
Uddannelse/ Undervisning;
Internationale forhold
Socialområder, herunder Unge og Ældre.
Arbejdsprocessen kan opdeles i tre trin:
Aktiviteter og projekter - der fører til;
Vidensopsamling og tilegnelse af nye metoder - der munder ud i;
Dokumentering, publicering og evaluering af ny viden og metoder
|
|
Aktiviteter:
DMEG vil gennem forskellige aktiviteter bidrage positivt til den offentlige debat. Vi tilbyder følgende: Kurser
Rådgivning
Undervisning
Projektdesign, analyser
Foredrag
Konferencer, debatmøder og arrangementer
Analyseopgaver og udviklingsarbejde
Kommunikation og Interviewkorps.
Vidensopsamling og tilegnelse af nye metoder:
Via konkrete aktiviteter vil DMEG tilegne sig nye metoder og tilgange, hvilket vil danne grundlag for vores fremtidige aktiviteter.
Dokumentering og publicering af nye viden og metoder:
Ny viden bearbejdes systematisk, og publiceres i form af informationsmateriale til interesserede indenfor indvandrere og flygtningeområdet.
|
| |
Kalender
Integration and disintegration ; new perspectives and approaches, Sept. 2002.
Etnicitet og marginalisering, DMEG, Centre for forskning og integration, Oktober 2002 ( I forbindelse med EU formandskab)
Positive and negative impact of globalisation ; Nov. 2002 ( In connection with EU presidency)
En store undersøgelse om marginalisering og social eksklusion i samarbejde med Sociologisk Analyse og tre Europæiske lande Nov. 2002
Kurser for Samfunds– og kulturforståelse til Grenå og Ebeltoft kommune. |
|
DMEG Projekter og opgaver under udvikling:
En kvalitativ undersøgelse af indvandrernes holdning til de nye stramninger på udlændingeområdet.
Undervisning af bl.a. institutter, læreranstalter rundt omkring i Østjylland og Danmark.
Deltagelse i relevante konferencer, foredrag og workshops Kursus i samfundsforståelse
Kursus i samfundsforståelse
Kursus i kulturforståelse ( der skal to til tango)
Projektet: Fremmedhed for folkeskoleelever
Ægteskab på trods, om kulturforskelle, kærlighed og tvang. Foredrag v. cand. Mag. Lotte Nystrup Lund.
|
| |
|
|
|
 |
 |
|
|